KV25 & FT-kandidat
Chelle Lilly

Chelle Lilly Albøge

KV- og folketingskandidat samt medlem af LA's Hovedbestyrelse.

Connect med mig med online

Du kan også læse eller høre mere på min egen hjemmeside & podcast:

Lær Chelle at kende her:

Større ambitioner for Frederikssund – nye kræfter, ny fremtid.
Frederikssund har brug for nytænkning og ung energi. Jeg stiller op til KV25, fordi jeg vil arbejde for en kommune, der tør udnytte sit potentiale og gå nye veje. Vi skal skabe et levende lokalsamfund, der tiltrækker både borgere og virksomheder, og hvor alle føler, de hører til.

Min ambition er at bringe nye idéer og fornyet energi ind i politikken, så vi sammen kan gøre Frederikssund til et dynamisk og attraktivt sted at bo, leve og drive virksomhed.

Om mig
Mit navn er Chelle Lilly. Jeg er født i 1992, gift med Andreas, og sammen har vi tre børn. For syv år siden flyttede vi til Slangerup, sammen med min svigermor i et dobbelthus, og selvom jeg ikke er født her, har jeg aldrig følt mig mere hjemme end netop i Frederikssund Kommune.

Jeg har startet og drevet to ÆRLIGT caféer, som stadig lever videre under nye ejere, og senest har jeg etableret et kontorfællesskab i hjertet af Frederikssund. Min passion er at skabe rum for fællesskab, iværksætteri og udvikling – både for byens selvstændige og for hele kommunen.
Jeg bruger aktivt hele Frederikssund – mine børn går i skole her, og vi nyder alt fra fjorden til naturen og bylivet. Frederikssund har rammerne til alt, men jeg ser stadig et uforløst potentiale. Det er netop derfor, jeg engagerer mig politisk: For at være med til at skabe den udvikling, der mangler.


Jeg har været aktiv i Liberal Alliance siden 2022 og sidder nu for tredje år i partiets hovedbestyrelse. Senest har jeg været kandidat til Europa-Parlamentet, hvor jeg nu er 4. suppleant – men mit politiske engagement og hjerte ligger først og fremmest her, lokalt.

Mine mærkesager

Nysgerrig udvikling:
Frederikssund har et enormt potentiale, og jeg vil være med til at frigøre det. Vi skal turde være nysgerrige, åbne for nye idéer, nye måder at drive kommune på, og ikke mindst involvere borgerne og erhvervslivet aktivt i udviklingen. Kun sådan kan vi skabe en kommune, der både er bæredygtig, fremadskuende og fyldt med nytænkning.

Nysynet familiepolitik:
Frederikssund skal være den bedste kommune at stifte familie i. Jeg vil sikre familier reel frihed til at vælge det, der passer bedst for dem – uanset om det er kommunal, privat eller hjemmepasning. Min ambition er blandt andet - at vi skal være i top3 over kommuner med tilskud til egen pasning. Alle familier skal have mulighed for at få tilskud til at passe deres egne børn, hvis det er det, der fungerer bedst. Vi skal støtte forældres valg – ikke dømme dem.

Nytænkende fællesskab
Vores fællesskab skal være lige så stærkt som vores visioner. Jeg vil arbejde for, at Frederikssund bliver en kommune, hvor det er sjovt, trygt og inspirerende at være – socialt, kulturelt og erhvervsmæssigt. Vi skal tænke ud af boksen, turde bryde med vanetænkning og bygge et lokalsamfund, hvor alle føler sig velkomne, og hvor fællesskabet vokser gennem både traditioner og nye idéer.

Hvorfor mig?
Mit politiske engagement bunder i ønsket om at se Frederikssund udvikle sig til et endnu bedre sted at bo, arbejde og drive virksomhed. Vi har brug for nye kræfter og friske øjne i byrådet, så vi sammen kan skabe et stærkere, friere og mere attraktivt Frederikssund.

LÆS MERE FRA

MICHAEL TØGERSEN

Look Deep Into Nature

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.

Just Living Is Not Enough

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.

Adopt The Pace Of Nature

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.