I dag var der åbningsreception hos Feriepartner Fjordlandet i de meget fine lokaler hos SuperBrugsen Jægerspris. Kig endelig ind hos dem hvis du har et sommerhus, som du gerne vil udleje eller ønsker at finde et her i den kommende ferie.
Fjordlandet i Nordsjælland er nemlig rig på dansk kulturhistorie, naturskønne omgivelser og sjove aktiviteter for både store og små. Niels Offersen og Charlotte Drue kiggede forbi og fik en rigtig god snak med blandt andet direktør for Feriepartner Søren Brøgger og fik hilst og talt med bureauleder René Børge Rasmussen samt ejerrådgiver John Gundel Andersen.
Tillykke – det bliver mere end spændende at følge fremadrettet. Velkommen til Hornsherred!



