Vi satte vækkeuret til 03.30. Ikke fordi vi skulle rejse langt – men fordi vi skulle opleve noget helt tæt på, som føltes som en rejse langt væk.
Klokken 04.30 stod Chelle ved Selsø Kirke – mødtes med en lille flok andre morgenfriske. I stilhed og fuglesang gik vi sammen gennem det våde græs og vågnende landskab, guidet af en ornitolog fra DOF.
To timer senere blev vi budt indenfor i det gamle kælderkøkken på Selsø Slot til noget, der bedst kan beskrives som eventyrets morgenmad. Lokale råvarer, tilberedt med ro og kærlighed. Vagtelæg, vildsvinepølser, æbleskiver over bål – og kærlighed bag gryderne fra folk, jeg har delt cafébranchen og minder med.
Vi fik rundvisning på slottet og sluttede af i kunstens selskab – til en udstilling arrangeret af Lejre Kunstforening.
Vores kommune er rig på natur og kultur.
Men den er også rig på mennesker, der skaber oplevelser, der fortryller – helt uden vi skal køre langt eller betale dyrt.
Vi skal bare stå tidligt op og tage imod det.
Det vil vi gerne passe på i Liberal Alliance Frederikssund.
Og give endnu bedre rammer til.


