Af Chelle Lilly Albøge, KV og FT-kandidat
Frederikssund Kommune skal eksistere for borgerne – ikke omvendt. Tumlebo-sagen er desværre et skoleeksempel på, hvad der sker, når bureaukrati og politisk bedrevidenhed spænder ben for lokale initiativer og fællesskab.
I den seneste sag om børnehuset Tumlebo har forældre forsøgt at overtage og drive institutionen videre – til gavn for børnene og det lokale fællesskab. Det burde have været noget, hele byrådet bakkede op om. Men i stedet stemte borgmesteren og den røde blok imod, at bygningen kunne overdrages til de engagerede forældre.
“Frederikssund fortjener en ny retning. En retning hvor borgernes initiativ hyldes, ikke modarbejdes.”
Når vi vælger centralisering og kontrol frem for at støtte borgernes egne initiativer, mister vi den passion og indsigt, som kun lokale ildsjæle kan bidrage med. Det er derfor, vi i Liberal Alliance insisterer på at give plads til det frie initiativ – både i denne sag og fremover.
Det handler om at skabe en kommune, hvor borgerne er en del af løsningen, ikke bare modtagere af beslutninger oppefra. Lad os prioritere frihed, udvikling og lokalt engagement – frem for afvikling og politisk magtspil.
Læs hele indlægget her.