Michael Tøgersen, borgmesterkandidat (LA)

I Frederikssund Kommune har vi indtægter i 2025 på kr. 3,7 mia. stigende til kr. 4,2 mia. i 2028. Der mangler kr. 25 mio. i 2025 svarende til 0,7 % af indtægterne. Vi har fået et ”Muligheds-katalog” fra Administrationen på kr. 50 mio. hvor de kr. 25 mio. skal findes, så vi har i byrådet utroligt begrænsede muligheder for at disponere. Så kan man mene, at der er grænser for, hvor mange ulykker vi kan lave. Alligevel bliver det følsomt, når de kr. 25 mio. rammer lige ned i ens arbejde eller velfærdsområde. Jeg trak på smilebåndet, da vores kommunaldirektør på det netop afholdte borgermøde udtrykte, at han fandt denne metode god og sagde: ”Der er kommuner, hvor Administrationen laver budgettet.” Det her er jo næsten det samme.  

Indtægterne i vores kommune stiger med kr. 160 mio. hvert år. Hvert år bruger vi hver en krone, vi opkræver i skatter og afgifter. De kr. 160 mio. ”forsvinder ind i administrationen” hvert år. 

Er dette demokratisk, eller er det blot Danmarks største parti, Administrationspartiet, der styrer landet? Måske er det betryggende, for så er der grænser for mærkelige beslutninger, så maskinen/landet kører bare derudad og bruger milliarder af kroner på det samme og samme. Samtidig kan vi se, at der bruges flere og flere penge på administration.

Det er fristende at allokere alle penge over til ældre, skoler, institutioner, udfordrede, syge og veje mm. men hvis vi ikke også tænker i idræt, fritid, kultur mm. til alle i alle aldre, så bliver vi et gråt kedeligt samfund, og så bliver vi både fysisk og mentalt svagere. Derfor skal vi også støtte den slags. Parkteatret er en kulturel perle. De driver teater, biograf, café mm. men også er en social virksomhed. Vi har givet dem tilsagn om yderligere 4 år som egnsteater. De har planlagt og disponeret derefter. Nu skal vi diskutere, om vi har fortrudt. Det er så uacceptabelt, uprofessionelt og utroværdigt, at vi først giver dem et skriftligt tilsagn, hvorefter vi overvejer at trække tilsagnet. På Parkteatret er de rystede, nervøse og kede af det.

Så på trods af byrådspolitikernes ubeskrivelige begrænsede råderum, så får vi alligevel muligheden for at lave ulykker.

I byrådet har vi som udgangspunkt en ”gentleman-agreement” om ikke at diskutere budgetstof i pressen, men vente til budgetforhandlingerne d. 20-24/9. Men når budgettet er med tilbagevirkende kraft, hvor man har stillet nogen noget i udsigt, og de endda har disponeret herefter i god tro, så bliver vi i LA udfordret.

Spørgsmålet er, om der mangler penge eller sund fornuft?